Find butiklocation_on
Inspiration

Sporene af et naturligt materiale som gør hvert hjem unikt

Her vises der normalt indhold fra YouTube.

Giv samtykke til markedsføring for at se dette.

I Norrlands skove vokser træerne langsomt. Hvert år danner træerne en ny årsring, som påvirkes af træets alder, skader, samspillet med andre træer, næring, vand og lys.

Tallen har tydelige årsringe; om foråret dannes den lysere ved, mens den mørkere ved lægges på i sensommeren. Om foråret dannes også en ny krans af grene, og trætoppen skyder et nyt skud, et såkaldt topskud. Når træet er ungt, dannes ungdomsveden i centrum, som med tiden bliver til kerneved. Hos tallen er kerneveden markant mørkere. Kerneveden transporterer ikke vand, men fyldes med harpiks og stoffer, der beskytter træet mod nedbrydende organismer og råd.

Træets grene stræber efter sollyset for at gennemføre den fotosyntese, der er livsvigtig både for træet og for klimaet. De dele af stammen, hvor grenene sidder, kaldes kvister, og kvisternes udseende er et resultat af grenens vækst og træets voksested. Træer, der står frit og lyst, får grove og store kvister, mens små kvister viser, at træet har stået tæt.

Hvert bræt bærer på en historie

Årstiderne er tydelige mod nord; lange, mørke vintre, men også lyse somre. Måske er sommeren varm, efteråret stormfuldt og foråret vådt? Nogle gange bliver topskud og grene skadet af vildt, kraftige storme eller tunge snemasser. Træet kan også blive nødt til at beskytte sig mod svampeangreb og vedlevende insekter. Sådanne forstyrrelser under væksten kan føre til spændinger, revner, harpikslommer eller til dannelse af reaktionsved. Alt dette påvirker træet og i sidste ende det færdige træværks udseende.

For at træ kan fungere som byggemateriale, skal det tørres ned til en fugtighedsprocent på mellem 8 og 18. Når træ tørrer, bliver årsringene kortere, og træet krymper. I den proces er det ikke usædvanligt, at kvisterne sprækker. I vores træpaneler og trægulve kan du se spor efter træets liv i skoven. Hvert bræt har sit eget unikke udseende og sin historie. Træ skaber personlige og klimavenlige hjem, og lige så længe som træerne har stået i skoven, kan de fortsætte med at leve i dit hjem.

Andre artikler, du måske kan lide
Se al inspiration

Laddar...