Indret med fyrretræsgulv
Et fyrretræsgulv er en varm og blød naturressource, der giver en uovertruffen fornemmelse af skov under fødderne.

Vælg det rette gulv
Gulvet skaber grundstemningen i rummetHvilket gulv du vælger afhænger af underlaget, rummets anvendelse og dine egne præferencer. Det er en god idé at overveje flere faktorer, før du beslutter dig.
Trægulv og gulvvarme
Trægulve fungerer fint med gulvvarmeGulvvarme og trægulv går godt sammen, men der er nogle ting at tage højde for. Anbefalingen er maks. 35 mm træ over gulvvarmen. Ifølge branchenorm må overfladetemperaturen ikke overstige 27 °C – heller ikke under tæpper eller møbler. Det er især vigtigt ved fyr-parket. Hæv og sænk temperaturen gradvist, så træet tilpasser sig uden for store bevægelser.
Et massivt gulv på minimum 25 mm er selvbærende og kan lægges direkte på strøer. På beton anbefales fyr-parket (også kaldet fyr-lamel), som er et klikgulv, der ikke skal skrues fast. Begge gulvtyper kan slibes, men massive gulve tåler flere slibninger. Efter slibning skal gulvet behandles på ny.
